Atmosfæren
Atmosfæren er det luftlag, der ligger rundt om jorden, som tyngdekraften holder på plads. Det er 500 km ud i rummet, og dækker alle små sprækker. Det består af 77% nitrogen, 21 % oxygen og 1 % andre gasser. Det er Atmosfærens skyld, at der kan leve mennesker, dyr og planter på jorden. Gasserne i atmosfæren gør, at vi kan trække vejret, og gør at vi ikke, bliver stegt af solens varme.
Sfærerne
Atmosfæren er inddelt i en række lag, som alle hedder noget men sfære. Tættest på jorden ligger troposfæren, derefter ligger stratosfæren. Stratosfæren har et ozonlag, det er det, der beskytter jorden mod solens uv-stråler. Så kommer mesosfæren, og derefter kommer termosfæren, hvor nordlyset kommer fra. Det sidste kalder man exosfæren.
Temperaturen
Op gennem Troposfæren falder temperaturen med ca. 6,5° for hver kilometer. Mellem troposfæren og stratosfæren stopper temperaturfaldet. I den nederste del af stratosfæren er der -50°, derimod stiger temperaturen til 0° mellem stratosfæren og mesosfæren.
Ved overgangen mellem mesosfæren og termosfæren falder det til -100°, men kan gennem termosfæren stige til 1.500°.
Gasserne i Atmosfæren
Oxygen er ilt så derfor er det en gasform .Oxygen har en masse fylde på 0,00133 g/cm3, og en atomvægt på 16,00 u. Det er nr.8 i det periodiske system og har betegnelsen O i systemet. Kogepunktet for ilt er -182,95 grader og har et smeltepunkt på -218,79 grader. Ved normale tryg og temperature er ilt lugtfri, farvefri og ugiftig, men som væske er det lyseblåt og lettere magnetisk.
Alt levende har brug for ilt – mennesker, planter og dyr. Ilt hjælper også på forurening og er en del af brændstoffet til raketter.
Ilten dannes ved plantens fotosyntese, planten laver co2 om til ilt.
Nitrogen er også kaldt kvælstof er nr. 7 det periodiske system
Hydrogen som på dansk brint er nr. 1 i gurndstoffernes periodiske system, og har betegnelsen H. Brint er brændbart, og kan bruges som brændstof i blandt andet biler. Brint er det eneste der har et en højere brændværdi end benzin og olie. Det er anslået at brint udgør ca. ¾ af jordens masse. Det meste af det er bundet i matrialer som vand. Ved forbrænding af brint udledes vand. I gamle dage brugte man brint til luftskibe, fordi det har en stor bæreevne. Det gik man dog væk fra, da det sprang i luften…
Brint er blandt andet livsnødvendigt da vand består af bladtandet brint. Og uden vand kan mennesker ikke overleve.
Atmosfæren er det luftlag, der ligger rundt om jorden, som tyngdekraften holder på plads. Det er 500 km ud i rummet, og dækker alle små sprækker. Det består af 77% nitrogen, 21 % oxygen og 1 % andre gasser. Det er Atmosfærens skyld, at der kan leve mennesker, dyr og planter på jorden. Gasserne i atmosfæren gør, at vi kan trække vejret, og gør at vi ikke, bliver stegt af solens varme.
Sfærerne
Atmosfæren er inddelt i en række lag, som alle hedder noget men sfære. Tættest på jorden ligger troposfæren, derefter ligger stratosfæren. Stratosfæren har et ozonlag, det er det, der beskytter jorden mod solens uv-stråler. Så kommer mesosfæren, og derefter kommer termosfæren, hvor nordlyset kommer fra. Det sidste kalder man exosfæren.
Temperaturen
Op gennem Troposfæren falder temperaturen med ca. 6,5° for hver kilometer. Mellem troposfæren og stratosfæren stopper temperaturfaldet. I den nederste del af stratosfæren er der -50°, derimod stiger temperaturen til 0° mellem stratosfæren og mesosfæren.
Ved overgangen mellem mesosfæren og termosfæren falder det til -100°, men kan gennem termosfæren stige til 1.500°.
Gasserne i Atmosfæren
Oxygen er ilt så derfor er det en gasform .Oxygen har en masse fylde på 0,00133 g/cm3, og en atomvægt på 16,00 u. Det er nr.8 i det periodiske system og har betegnelsen O i systemet. Kogepunktet for ilt er -182,95 grader og har et smeltepunkt på -218,79 grader. Ved normale tryg og temperature er ilt lugtfri, farvefri og ugiftig, men som væske er det lyseblåt og lettere magnetisk.
Alt levende har brug for ilt – mennesker, planter og dyr. Ilt hjælper også på forurening og er en del af brændstoffet til raketter.
Ilten dannes ved plantens fotosyntese, planten laver co2 om til ilt.
Nitrogen er også kaldt kvælstof er nr. 7 det periodiske system
Hydrogen som på dansk brint er nr. 1 i gurndstoffernes periodiske system, og har betegnelsen H. Brint er brændbart, og kan bruges som brændstof i blandt andet biler. Brint er det eneste der har et en højere brændværdi end benzin og olie. Det er anslået at brint udgør ca. ¾ af jordens masse. Det meste af det er bundet i matrialer som vand. Ved forbrænding af brint udledes vand. I gamle dage brugte man brint til luftskibe, fordi det har en stor bæreevne. Det gik man dog væk fra, da det sprang i luften…
Brint er blandt andet livsnødvendigt da vand består af bladtandet brint. Og uden vand kan mennesker ikke overleve.